|
Museum für Völkerkunde
|
|
|
Museum für Völkerkunde Hamburg
På dansk vil dette være etnografisk museum. Museet i Hamburg tæller en af verdens mest betydelige etnografiske samlinger. Det passer jo rigtigt godt til Hamburg, denne betydelige havneby der via skibsfarten har haft tæt kontakt til næsten alle verdens lande, oprindeligt åbnedes museet i 1879. På musset er der meget ofte specialudstillinger som for eksempel markedsdage hvor forskellige nationaliteter tilbyder kunsthåndværk fra deres hjemlande, vel at mærke mens produkterne fremstilles på stedet og du har mulighed for at kigge med på tætteste hold. Endnu et vidnesbyrd om Hamburgs åbenhed over for verden. Med handlen fulgte også en stor kulturel interesse for især det eksotiske. Som et moderne antropologisk museum findes her en række særsamlinger – Afrika, Ægypten, den nære Orient og Europa. Mens en hel etage er helliget Stillehavskulturer, Østasien og Indonesien. USA er også med. Bygningen fra 1911 er i Jugendstil. Rotenbaumchaussee 64, tirs-søn 10-18 tors til 21
|
|
|
|