|
|
|
|
Miniatur Wunderland HamburgDette må være det absolut mest populære sted for børn og barnlige sjæle. Intet mindre end verdens største modeljernbane med imponerende 15 kilometer jernbanespor hvor der kører 1000 modeltog. Til at pynte op mellem de mange kilometer jernbanespor er brugt 250.000 figurer. Det allermest imponerende ved showet er nok 500.000 lysdioder og se de mange utrolige detaljer som for eksempel bilerne der kører rundt på vejene, og vel at mærke overholder trafikreglerne, selv hvis der kommer et udrykningskøretøj holder trafikanterne tilbage. Udstillingen er bygget op i temaer fra mange forskellige lande, for danskere er der også noget at kigge på - du kan nemlig komme til et lille stykke Skandinavien med blandt andet Egeskov slot og danske lokomotiver.
I videoklippet herover kan du tage en 6 minutter lang rundtur i Miniatur Wunderland. Videoklippet er ikke det officielle med det er rent faktisk meget bedre til at fange detaljerne en de officielle videoklip fra Miniatur Wunderland. Hamburg Miniatur Wunderland er en af Hamburg helt store attraktioner med mere end 1/2 million besøgende hvert år og du skal være forberedt på at der til tider kan være ventetid på at komme inden for. Du kan se blandt andet ventetider, men også meget mere information om Miniatur Wunderland på deres website her Kultur & Gewerbespeicher |
Rejseinspiration
|
|
|