|
Kun det bedste
|
|
|
Hamburg restauranter - topklasseFiskerestauranten Fischereihafen Restaurant kan prale med mange kendisser der har indtaget et eller flere måltider her. En middag i restaurant Fischereihafen hører sig næsten til når du er i Hamburg, restauranten har jeg plantet under "det bedste" for her hører den til. Rent prismæssigt er det dog en overkommelig affære at besøge restauranten så du behøver ikke frygte det allerværste. Du kan eventuelt lige checke menukortet på deres website her
I Hamburg Blankensee ligger en af Hamburgs kendte internationale restauranter, Restaurant Seven Seas. Restauranten ligger højt på bjerget Süllberg, priserne hører også til i den høje ende, men absolut anbefalelsesværdigt med et besøg på Seven Seas. Besøg eventuelt deres website her
Restaurant Sgrol er en af Hamburg mest omtalte restauranter hvor kokken Anna Sgrol hører til blandt verdens bedste kokke. Det hører også lige med til historien at Anna Sgrol godt ved hvad Michelin mad skal koste, men det er jo absolut også en gastronomisk oplevelse. For alle tilfældes skyld kan du lige kigge med hos restaurant Sgrol på deres website her Stocker Her serveres tysk-østrigsk mad af allerhøjeste kaliber. Prøv lammeryggen med husets egen fede Chardonnay ”Stockers Number One” Eller Schupfnudeln med Bärlauchsosse. Og slut af med en Schoko Nuss- Bisquit med chokoladensosse, så har man også fået nogle af højdepunkterne i denne lovpriste restaurant der får de lokale til at tale henført om den stemningsfulde restaurant. Hovedretterne ligger på 17,50-21€, langt mindre end hvad man kan forvente. Hamburg-Altona Fischereihafen At stedet reklamerer med at være den bedste fiskerestaurant i Hamburg, er ingen underdrivelse. Her er fisken fra det alsidige spisekort lige som den skal være, og langt mere til. Indretningen er klassisk maritim og passer godt til beliggenheden. Stenbideren i pommery-sennepssovs eller den røgede ål, skulle være noget man rejser efter. Og så kan man om sommeren nyde maden fra terrassen. Husk de særligt billige frokostemenuer, der også står på programmet. Hovedretter 12.50 til 35€ om aftenen. Hamburg-St.Pauli La Fayette Skal det være fransk inden for Gourmetretningen, så er det sikre tip La Fayette. Her blandes det mediterrane køkken med det bedste franske. Indretning der passer til maden, i den røde hjørnerestaurant. Hovedretter 17 til 24€. Bordbestilling nødvendigt. Hamburg-Uhlenhorst Café Paris Midt i byen, et stenkast fra rådhuset ligger det buldrende stemningsfulde Café Paris, der har et udmærket og godt varieret bistrokøkken, der har et vældigt godt tag i publikum. Eksklusivt og folkeligt på samme tid, er det både en frokost- og en aftenrestaurant, til en kaffe og croissant om morgenen, eller til en god kage midt på eftermiddagen. Hovedretter 13-16€ Hamburg-Altstadt Café Theatre Dejlig fransk restaurant, med adskillige klassikere som bagt gedeost med pesto på en salatbund, der lykkedes så alt passer sammen. Gode desserter og et flot vinkort. Eller til en mere uforpligtende tur uden for de store måltider. Hovedretter 11,50 til 15€. Hamburg-Altona/Ottensen
|
|
|
|